Hvad gør man ved ...

Fødsler
Ca. 14 dage efter fødslen modtager forældrene en fødselsattest. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved at aflevere en ”Omsorgs- og ansvarserklæring” til sognepræsten senest 14 dage efter fødslen. Erklæringen kan fås elektronisk på www.personregistrering.dk.

Dåb/navngivning
Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Dette foregår enten ved at aflevere en blanket for navngivning til sognepræsten (findes på www.personregistrering.dk) eller ved at barnet bliver døbt.
Datoen for dåben aftales med sognepræsten.

Vielse
Tid og dato aftales med sognepræsten. Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Den må max. være 4 måneder gammel ved vielsen.

Dødsfald
Meddeles til sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet. Tidspunkt for begravelse/bisættelse aftales med sognepræsten, evt. via bedemanden.