Feltpræst i Libanon
Ved sognepræst Heinrich W. Pedersen, Nørup
Når danske soldater sendes ud i international tjeneste, så sendes der altid en præst med. Derfor er der cirka et hundrede præster i den danske folkekirke, der er tilknyttet forsvaret som værnspræster – som de egentlig hedder – men i daglig tale omtales de feltpræster. Det sker efter en aftale mellem kirkeministeriet og forsvarsministeriet, således at værnepræsterne som en del af deres rådighedsordning sikrer at også soldater kan få kirkelig betjening.
Jeg har fra december 2009 til slutningen af marts 2010 være udsendt som præst for 150 danske soldater til en FN-fredsmission på grænsen mellem Libanon og Israel. Som værnspræst i en sådan situation laver man stort set det samme arbejde, som man laver som sognepræst. Der fejres først og fremmest gudstjeneste. Og når evangeliet skal forkyndes, tænker man selvfølgelig særligt over, hvad evangeliet vil sige ind i denne sammenhæng for de udsendte soldater. Der er faktisk en del soldater, der deltager i gudstjeneste, når de er udsendt, også selvom de måske ikke går så meget til gudstjeneste hjemme i Danmark. Så det er en udfordring men også en glæde at forsøge at formulere evangeliet på en sådan måde, at det giver mening og bliver til liv for os gudstjenestedeltagere.
Ud over gudstjenesterne bliver jeg og andre præster i militæret brugt som samtalepartnere, når der er et eller andet i livet, der gør ondt, eller bare går soldaten på. Det kan være et dødsfald i familien eller lignende. Det har i denne sammenhæng været stort at opleve soldaternes åbenhed omkring det, at jeg beder for dem og deres pårørende.
Som præst har man også en nødvendig opgave ved dødsfald. Det gælder selvfølgelig også blandt soldater. Mens jeg var i Libanon var der desværre også en af vore soldater, der omkom. Det skete, da en stor lastbil skulle bugseres ned af en bjergvej. I den situation er der en præst med ude og overbringe det triste budskab til de pårørende i Danmark, og den udsendte feltpræst afholder mindegudstjeneste og forestår de ceremonier, der er i forbindelse med hjemsendelse.
Der var dog også i Libanon opgaver som ikke fulgte med til et normalt sognepræstearbejde. Ret hurtigt efter ankomsten blev jeg spurgt af nogle soldater, om jeg ville bede en bøn og lyse velsignelsen over dem, inden de tog ud på de lange transporter, der er en del af deres arbejde. Det havde de oplevet feltpræster gøre i Afghanistan, og det savnede de her. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og gjorde det så vidt muligt, hver gang der var en stor og langvarende transport. Det var egentlig meget ligetil. Efter at lederen af kolonnen havde givet befaling for turen sagde han, at nu ville præsten bede en bøn og lyse velsignelsen over dem, der ville være med til det. Langt de fleste soldater blev stående og var med til bøn og velsignelse.
Efter en udsendelse med danske soldater mener jeg, det er vigtigt, at den danske folkekirke også stiller præster til rådighed for mennesker, der på nationens vegne har fået pålagt og løser en opgave, der til tider kræver meget af dem.
Heinrich W. Pedersen, sognepræst i Nørup
I fredens tjeneste - feltpræst blandt danske FN-soldater i Libanon Foredrag ved sognepræst Heinrich W. Pedersen, Nørup. Konfirmandstuen ved Ringive Præstegård Tirsdag d. 1. marts kl. 19.30 Kaffe: 50 kr. |
 |
|
.jpg)
;)
