Californisk kirkeliv og familieliv – nu også med YOGA
Af Anne-Grethe Krogh Nielsen, Los Angeles.
Tidligere sognepræst i Ringive Sogn.
# Man kører ned at gaden i den amerikanske forstad Yorba Linda, sydøst for Los Angeles. Palmetræerne svajer i vinden. Termometeret viser 25 grader denne smukke januardag. Bjergene lyser i solen... og pludselig ser man den! Først tror man det er en hallucination, men der ligger en dansk sognekirke........ Den Danske kirke, et dansk Jesusland midt mellem appelsin træerne. #
Sådan skrev den danske forfatter Peter H.Fogtdal i sin blog efter et januar besøg i kirken og kulturcenteret. Han gæstede kirken som den første forfatter i vores nye #Books and Breakfast# foredragss serie med forfattere og morgenmad, der er blevet en stort succes. Peter sluttede sin dejlige muntre blog med disse ord, som vi har grint en del af her i nabolaget: # Jeg føler mig så opløftet af dette møde med disse mennesker, som har læst min roman i deres bogklub mens de praktiserede yoga under det tolerante åsyn af vores danske Gud. Da jeg forlod kirken og den forsvandt bag palmetræerne , havde jeg tårer i øjnene. Legenden fortæller at det Danske flag faldt ned fra himeln i 1219 i Estland. Det er ikke sandt! Nu ved jeg at det var i Yorba Linda!#

Jo, den Danske kirke i Yorba Linda er så såre dansk, og samtidig så amerikansk.
Kirken og kulturcenteret i Yorba Linda er et levende sted med mange forskellige gøremål. Udvendig ligner den en dansk sognekirke, hvidkalket med rødt tag, Grundtvig i salmebogen og kirkeskib samt Vikingeskib og lur og ikke mindst den massive Runesten, ja alt sammen vidner om dansk kirke, kultur, tradition og tyngde. Meeeen, stedet rummer så meget mere og andet. Og netop det gør at her er godt at være og virke. Som præst og præstefamilie. Og her er godt at være og leve som en dansk gennemsnitsfamilie med far, mor og to børn.

Familieliv .
Mads og Kristian er efterhånden blevet nogle store drenge på 10 og 13 år med utroligt mod på livet og med en dejlig frimodighed, der vidner om at de er trygge, veltilpassede og ...hjemme. Skoledagene er lange, lektierne er mange, skolerne store og dog velfungerede: Mads går i 4.klasse på Rose Drive School med 350 elever, mens Kristian nu er i 7.klasse på Yorba Linda Middle School med 950 elever. Som de fleste amerikanske og danske børnefamilier har også vi travlt med at få kabalen til at gå op mellem arbejde og fritid. Både Mads og Kristian spiller fodbold.... med stor glæde og megen talent. Der bliver lagt mærke til sådan to blonde fodboldknægte blandt de mange mexikanske mørkehårede spillere, og som familie oplever vi stor glæde ved at have sporten sammen: træning, kampe nær og fjern, turneringer, team parties ved poolen og BBQ-en. (Årets forårsturnering har budt på kampe hvor Kristian har spillet mod David Beckam ældste søn..... ) Det dejlige klima gør at drengene altid er ude... spiller basketball, fodbold, cykler, skater, hopper i poolen eller boogieboarder i Stillehavet. Som ægte Dansker får man næsten dårlig samvittighed, når man ikke KAN nyde det gode vejr...... men vi har efterhånden vænnet os til at i morgen er der atter en solskinsdag!
Mads og Kristian har mange mange gode venner fra skole og sport samt alle de gode venner som de har fundet gennem kirken.
Omdrejningspunktet er og bliver kirken. Den bragte os over havet første gang og den bragte os tilbage. Den bringer os glæde, udfordringer, fællesskab og tilhørsforhold i vores hverdag som familie.
Da vi vendte tilbage hertil i august 2008 var det med ønsket om at bosætte os for længere tid. Jeg havde kontrakt ved kirken, og Søren havde ansættelse som sproglærer igen. Men planen var at søge om Green Card for at Søren skulle kunne udleve drømmen om en anden karriere end folkeskolelærer. Det går som bekendt ikke altid som præsten prædiker eller håber..... så vi måtte vente længe på vores Arbejdstilladelse. En lang proces og ventetid med komplikationer undervejs, der desværre gjorde at det lovede job til Søren forsvandt i ventetidens uvished.
Vi fik dog endelig vores Green Card i December 2009, men desværre var vi nu havnet midt i den værste recession og økonomiske nedtur siden den store depression i 30-erne....... Det har bestemt ikke været let at være arbejdssøgende og at være kastet ud på de ukendte vover. Heldigvis har Søren holdt hovedet højt og har nu et arbejdsliv, han eller vi aldrig ville have forestillet os! På godt og på ondt. Søren er nu ansat af Kirken som leder af sprogskolen, der nu både tilbyder undervisning her i Yorba Linda, i San Diego og i Palos Verdes. Derudover arbejder Søren som nattevagt-sikkerhedsvagt og er hjælpende hånd i et bilværksted, hvor der bygges dragster og funny cars. Det er lange lange arbejdsdage, og vi håber at lysere dage er forude med mere regelmæssighed og udfordring.
Kirkeliv.
Regelmæssighed og udfordringer giver kirken tilfulde præsten. Og derfor trives jeg.
Jeg har altid haft det bedst med travle dage, med nye tiltag, med udfordringer, ja jeg holder meget af at være blæksprutte præst. Men jeg trives også med regelmæssighed. Søndagene giver mig denne regelmæssighed i den hektiske uge. Selvom søndagene faktisk er de travleste dage i ugen, så er søndagen stadig Herrens Dag og dagen der sætter ugen og tiden i perspektiv.
Søndagen er omdrejningpunket i kirkens liv. Den er pulsslaget for alt hvad der foregår i kirken og kulturcenteret.
Denne første weekend i April afspejler fint hvordan en typisk weekend ser ud her i Yorba Linda.
Lordag var der sprogundervisning om formiddagen, mens der blev dækket bord til aftenes store GALA middag for Rebild Selskabets Convention 2011: Gala middag med 140 feststemte mennesker og Express Bandets opfordring til dans. Søndag kl. 9 samledes en lille gruppe af morgenduelige mennesker i kirken til Morning Study, hvor vi læser og diskuterer teologiske bøger og temaer. Kl. 11 var kirken fyldt af snakkende, hyggende, forventningsfulde kirkegængere, som deltog i en dejlig gudsjteneste med konfirmander under temaet Holy Humor Sunday : Hellig Humor Søndag. Da den sidste vittighed var bragt i kirken, ventede det store kolde frokostbord for 150 sultne mennesker. Der efter var det tid for konfirmandundervisning: de 12 konfirmander mødtes, som de har gjort hver anden søndag efter gudstjeneste siden januar. Da konfirmanderne var gået kl. 15 , køkkenet rent og Rebild Konventet ovre, ja så kunne præstefamilie trække sig tilbage.
Fordi menigheden er så spredt fra San Diego i syd til Santa Barbara i Nord med timers transportid til og fra kirken, ja så må og skal weekenden være tiden for langt de fleste aktiviteter.
Kirken i Yorba Linda er et levende hus af mange gøremål og aktiviteter. Som noget af det nyeste har vi fra Januar tilbudt YOGA før gudstjeneste, hvilket konfirmandholdet også medvirkede i, da vi holdt konfirmand lejr i marts. Konfirmandundervisningen er meget forskellig fra undervisningen i Ringive af flere årsager: 1. konfirmanderne kommer ikke fra samme skole- område men fra San Diego, Hollywood, Newport Beach og Yorba Linda (Jo Kristian skal konfirmeres i maj) 2. konfirmanderne har vidt forskellige forudsætninger for deltagelse 3. undervisningen er på engelsk 3. foregår om søndagen 4. holdenes antal kan svinge fra 1 – 12 og alderen fra 11 – 56 år.
Som konfirmanderne er også kirkegængere væsens forskellige.
Der er unge og gamle. Singles og familier. Der er danske og amerikanere. Der er lutheraneere, baptister, episkopale, fritænkere, evangelister, døbte og udøbte. Der er demokrater, republikanere, der er konservative, liberale og alt ind imellem. Men vigtigst af alt: der er højt til loftet her i Yorba Linda. Der er vide rammer for kirkelivet, der gør fællesskabet så stærkt og frodigt... at det netop også inspirerer og styrker præsten. Der er åbne døre for livet udenfor kirken. Der er åbne vinduer mod verden. Der er krop, sjæl og ånd. Vi giver hinanden hånd i gudstjensten, vi hygger-snakker på vej til alters, vi synger gamle Grundtvig salmer samt nye vuggende gospelsange, vi hilsner og der uddeles gavmildt knus ved kirkedøren, vi spiser sammen, vi hjælper hinanden – vi er kirken. Og kirken er fordi så mange mennesker vil, at den skal være: og dermed bliver deres hjem, deres ståsted og deres fristed.
Påsken står for døren..... og dermed endnu en vifte af dejlige dage med gudstjeneste, koncerter og frokoster. Krop, sjæl og ånd i stor samdrægtighed. Palmesøndag fejres med gudsjteneste og palmeprocession i kappelet ved det Lutherske universitet i Thousand Oaks med en Skandinavisk gudstjeneste på finsk, svensk, norsk og dansk. Skærtorsdag fejer vi nadverens indstiftelse med dejlig middelhavskrydret middag( håber Ringive konf.stue stadig indbyder til denne gode aften), Lang fredag med koncert og læsninger samt Påske søndags kulmination med Opstandelsens budskab, påskeæggejagt samt påske brunch for hele familien........
...... Foråret er i gang og kalenderen fyldt med brylupper i bjergene, ved havet og i Arizonas ørkenland, Golfturnering, fodboldturnering, Loppemarked, Vikinge Sommer Lejr, strand dage kirkemøder, og... og.... og.....
Husk Benny Andersens gode råd:
Lev mens du lever og misund ikke
Men und de levende alt muligt liv
En hånd kan knyttes såvel som åbnes
Brug den til kærtegn og ikke til slag
I morgen er der muligvis atter en dag
hvor intet er helt det samme som før.

Vi kommer til Danmark til sommer.... og vejen går helt sikkert til Ringive sogn.
Og husk at kigge forbi i Yorba Linda, hvis I er på disse kanter.......... De bedste hilsner til alle i Ringive sogn fra .....

Mads, Kristian, Søren og Anne-Grethe